IT Konsulenten

En ung ambitiøs IT-konsulent besluttede sig endelig til at tage en tiltrængt ferie. Han booker en plads på et krydstogt til Caribien, og han morede sig kosteligt i nogle dage. Så synker båden!!

Manden vågner og finder sig selv strandet på en øde ø uden forsyninger. Der er ingenting - kun bananer og kokosnødder. En dag ca. 4 måneder senere ligger manden på stranden, da den smukkeste kvinde, han nogensinde havde set, kommer roende ind til ham. Måbende spørger han hende: "Hvor kommer du fra? Hvordan kom du her?"

"Jeg kom roende fra den anden side af øen", svarede hun, "jeg endte på øen, da mit krydstogtskib gik ned".

"Fantastisk", sagde han, "du var da virkelig heldig, at der skyllede en robåd op sammen med dig".

"Nå, den her?", svarer hun, "jeg lavede den af råmaterialer, som jeg fandt rundt omkring på øen. Årerne kommer fra grene fra gummitræer. Bunden vævede jeg af palmeblade, og siderne og stævnen kom fra et Eukalyptus træ".

"Men, eh, det er jo u-umuligt", fremstammer manden, "du havde jo overhovedet ingen værktøj. Hvordan gjorde du det?"

"Det var skam ikke noget problem", svarer kvinden. "På sydsiden af øen er der en masse sten. Jeg opdagede, at hvis jeg varmede dem op til en bestemt temperatur i min ovn, smeltede de til jern. Jeg brugte det til at lave værktøj af".

Manden var nu nærmest chokeret. "Lad os ro over, hvor jeg bor", foreslog hun. Efter 10 minutters roning, lagde hun båden til ved en lille kaj. Da manden kigger sig omkring, er han nær ved at falde ud af båden af forbløffelse.

Foran ham ligger en brolagt havegang, som fører op til en større bungalow malet i blåt og hvidt. Mens kvinden binder båden med et perfekt vævet hampereb, kigger manden lamslået på huset. Mens de går ind i huset, siger hun afslappet: "Det er ikke meget, men jeg kalder det mit hjem. Vær så god og sæt dig ned. Vil du have noget at drikke?".

"Nej - nej tak", siger han, stadig forbløffet. "Jeg kan ikke klare mere kokosjuice".

"Det er ikke kokosjuice", svarer hun, "jeg har et hjemmebrænderi. Hvad vil du sige til en Pina Colada?" Manden forsøger at skjule sin forundring og accepterer tilbudet. De sætter sig ned på hendes sofa for at tale sammen. Efter at de har fortalt hinanden deres historier, siger hun: "Jeg smutter lige i noget mere komfortabelt. Vil du barbere dig, og tage et bad? Der er en barbermaskine oppe i badeværelset".

Manden er nu holdt op med at tvivle og går op på badeværelset. Der finder han en barberskraber med et benhåndtag. To muslingeskaller er slebet til og fungerer som barberblade. Den kvinde er fantastisk, tænker han ved sig selv, gad vide hvad det næste bliver.

Da han kommer ned igen, finder han hende, kun iført strategisk placerede vinranker, hun dufter svagt af gardeniaer. Hun beder ham om at sætte sig ned ved siden af sig. "Sig mig så", siger hun forførende, mens hun flytter sig tættere på ham, "vi har været her i virkelig lang tid. Du har været ensom. Der er noget, som jeg virkelig tror, at du har lyst til at gøre lige nu... noget du har længtes efter i alle disse måneder? Du ved???" Hun kigger ham dybt i øjnene.

Han kan ikke længere tro, hvad han hører. "Mener du..?", han synker kraftigt, "er det muligt??"... "kan jeg virkelig læse mine e-mails herfra?"